© Anonyme Gamblere - Danmark

 

 

 

Formålet med denne pjece er at hjælpe folk med at komme i kontakt med GA for første gang.  Vi har prøvet at svare de spørgsmål mange nybegyndere stiller – de samme spørgsmål vi selv stillede når vi satte os i kontakt med fællesskabet.

 

Er jeg spilleafhængig?

Kun du selv kan sige om du er, men hvis spil skaber problemer for dig i familien, på arbejde eller juridisk, så er du måske afhængig af spil.

 

Hvad kan jeg gøre hvis jeg har problemer på grund af spil?

Søg hjælp.  Du kan få hjælp i GA.

 

Hvad er GA – Anonyme Gamblere?

GA er et fællesskab af mænd og kvinder, der vil hjælpes ad med at løse sine spilleproblemer og hjælpe andre spillere til at gøre det samme.

 

Har jeg forpligtet mig hvis jeg deltager i et GA møde?

Nej.  Du behøver ikke at erklære noget om dig selv.  Ingen vil tvinge dig til at gøre eller sige noget du ikke vil.  Du alene bestemmer om du vil komme igen.

 

Hvad koster det at deltage i GA?

Intet.  Der er intet medlemsgebyr.  Den eneste forudsætning er et ønske om at holde op med at spille.

 

 Hvordan melder jeg mig ind i GA?

Når du er parat til ad anerkende at du har et problem og har et ønske om at stoppe er GA åbent for dig.

 

Hvordan kan GA hjælpe mig med mit spilleproblem?

Med at give støtte, forståelse og troen på at du kan leve uden at spille.

 

Hvad sker der på GA møder?

Der  vil du møde mennesker der taler om deres problemer med spil, hvordan de kom ud af dem en dag ad gangen og hvordan de håndterer sit liv i dag.

 

Er GA en religiøs organisation?

Nej, og GA har ikke nogen tilslutning til andre organisationer.

 

Hvor længe skal jeg deltage i GA før jeg er blevet fri for min afhængighed?

Vi i GA tror at man bliver aldrig rask i den forstand, men vi kan holde sygdommen i skak, en dag ad gangen.

 

Kan min familie deltage i GA?

Gam-Anon er et fællesskab hvor familie og venner til spilleafhængige kan få hjælp og støtte.


 

 


Gør det enkelt.