Der er en generel fordom om, at e-cigaretter er for forbandede hipstere. Folk, der går med fedora hat, har et tyndt overskæg og, som kun drikker specialøl og kaffe fra friskkværnede bønner. Men den fordom kan efterhånden godt smides i skraldespanden.
I dag er der knap nok noget, som hedder hipstere. Vi er alle en del af et stadig voksende forbrugerkultur, og hvad du vælger at gå i omhandler ikke længere, hvilken klasse eller gruppe af mennesker, som du prøver at passe ind i.
På samme vis er der ikke meget stigmatiserende ved at ryge en e-cigaret. Tværtimod, er det et fantastisk værktøj. Er du ryger giver det nemlig god mening at brug e cigaretter til at stoppe rygetrangen. Og det er ikke en påstand, der kommer ud af det blå.
E-cigaretter er dit værn mod cigaretter
Der findes jo som bekendt mange andre måder at prøve at stoppe med at ryge. For som rygere ved, så er det ikke en proces, der kommer til at ske fra den ene dag til den næste. Der er få mennesker, som har rygraden til rent faktisk at udleve mantraet; det her er den sidste pakke.
Det kan være nødvendigt med såkaldte støddæmpere. Én mulighed er nikotinplastrer. En anden er nikotintyggegummi. Begge disse hjælper med at sætte et låg på trangen til det afhængighedsdannende nikotin. Men de giver ikke den samme fornemmelse som en smøg. Hvad end du er i et selskab af rygere, eller du har brug for at stresse af, så gavner det bare ikke meget at poppe et tyggegummi i munden.
Men e-cigaretten giver dig den samme fornemmelse af kontrol, som en normal cigaret gør. Og i modsætning til en cigaret kan du selv regulere, hvor meget nikotin du ønsker. På den måde kan du langsomt reducere din egentlige afhængighed, men stadig have fornemmelsen af at ryge. Og det kan være utrolig betryggende.