Ferie på Gudenåen

Skal du holde aktiv ferie i år, så er den jyske Gudenå et rigtig godt sted for dig. Her er der rigtig rig mulighed for at sejle i både kano og kajak på ruter du selv lægger eller planlagte ruter i grupper eller på egen hånd. De smukke omgivelser, de mange muligheder for at holde pauser eller slå lejer kan give nok oplevelser til både endagsudflugter, forlængede weekender eller en hel håndfuld dage, alt efter ønske.

Du kan både booke overnatninger hjemmefra eller gøre det til en del af oplevelsen i sig selv at finde det . helt rigtige sted at slå teltpælene i, når mørket sænker sig eller armene bliver trætte.

Kano eller kajak?

De ligner hinanden og for mange kan det være svært at se, præcis, hvad det er, der skiller de to ad. Kajak og kano handler heller ikke om formen på det du sejler i eller antallet af personer, der kan sidde i den. Det handler om, hvorvidt du bruger en pagaj eller en paddel til at drive den fremad med.

Kajak

En kajak kommer i mange forskellige former og størrelser. Skal du bruge den til at sejle på Gudenåen, så er en fjordkajak det rette valg. Kajakken ligger godt og sikkert i vandet, er let at manøvrere og kan rumme en eller to personer.

En kajak driver du frem med en pagaj. Den kan kendes ved at den har en ’skovl’ i begge ender, så du blot skal skifte mellem at bruge den venstre og den højre ende for at komme fremad. Er i to i kajakken på en gang, skal der findes en rytme, for at få det mest mulige ud af fremdriften.

Kano

Ligesom kajakken, kan en kano se ud på mange forskellige måder. Der kan dog ofte være flere i en kano end i en kajak og derfor er der også den model, der vælges, når I er flere afsted sammen. Her er god plads til bagage og fiskeudstyr, hvis I skal fange aftensmaden, mens I er på farten.

En kano sejles med en paddel, der kun har ’skovl’ i den ene ende og derfor skal bevæges fra den ene til den anden side af båden, for at få en jævn og lige fremdrift.

Gudenåen er fuld af oplevelse

Det første du skal gøre, er at finde dit udgangspunkt for turen på Gudenåen. Hele vejen langs bredden ligger der en række små og store steder du kan sætte din kajak i vandet og starte din ferie. Du kan vælge at starte helt ude ved kysten og sejle ind mod midten af det jyske, men du kan også gøre det omvendt. Planlæg din rejse, så du starte turen inde i landet og arbejder dig ud mod kysten, hvor du kan ende med et ophold i en af de danske kystbyer, der altid byder på en lang række spændende oplevelser og muligheder for at afslutte en skøn og aktiv ferie med en lækker brunch og en shoppingtur.