Psykiske sygdomme er ikke noget nyt. Men måden vores moderne samfund skaber psykiske sygdomme på er nyt. Den konstante forandring af vores arbejdsliv og hverdagsliv kan både være årsagen til de mange stressramte menneske og måske samtidig løsningen. Der er flere elementer i de problemer, vi står med i dag, og dem kan du læse mere om her.
Mange kan få gavn af en psykolog
Nogle psykiske vanskeligheder kan virke helt åbenlyse. Det kunne være store traumer fra barndommen, der enten i barndommen eller senere i livet skaber problemer for personen. Hvorimod andre psykiske sygdommen virke til ikke at have en årsag, som kan begrundet i tidligere erfaringer.
Depression, angst og stress kan opstå for hvem som helst og langt de fleste mennesker vil have godt gavn af en psykolog, særligt når de psykiske vanskeligheder opstår. Man kan ikke se eller mærke de psykiske sygdomme på samme måde som mere fysiske skader, hvorfor de kan virke underlige og måske mere skræmmende, og det hele kan være svært at acceptere, og det er blandt andet det, en psykolog kan hjælpe dig med.
Det anbefales derfor at søge psykolog i København eller hvor du end befinder dig i landet, hvis du psykiske vanskeligheder. En afslappet samtale med en psykolog om noget, der går dig på, stort som småt, kan hjælpe meget.
Et skadeligt arbejdsliv
Arbejdslivet har uden tvivl været årsag til mange psykiske vanskeligheder for menneskene. En presset arbejdsuge forøger chancen for stress.
At tro stress, depression og angst er opstået i den moderne verden, må antages at være meget forfejlet. Tager man et kig tilbage på arbejdslivet i begyndelsen af 1800tallet og op igennem 1900tallet, var der i den grad også tale om et arbejdsliv, der skabte psykiske problemer. En af løsningerne var selvmedicinering i form af alkohol.
Samfundet og arbejdslivet har bevæget sig i retningen af mindre alkohol og færre arbejdstimer, men psykiske vanskeligheder har aldrig været et større samtaleevne og bekymring.
En af årsagerne er, at vi har færre bekymringer til f.eks. at skulle sulte, finde tag over hovedet eller fysisk vold. Vi har opbygget et solidt samfund, hvor man i vid grad kan spise sig mæt, sove trygt og ikke frygte for overfald. Nu kommer så næste udfordring.
Arbejdslivet i fremtiden
Fremtiden ser hverken entydigt god eller dårlig ud.
På den gode side kommer vi til at skulle arbejde mindre. Under nedlukningerne har arbejdslivet allerede set en hel del ændringer, som man før krisen formentlig ikke havde overvejet – færre arbejdstimer, hjemme arbejde og større frihed i planlægning af arbejdstider.
Men større frihed, mere fri tid og færre arbejdstimer med kolleger er langt fra entydigt en god ting for vores psyke. Vi har behov for socialitet og måske også et stærk behov for at arbejde.
Der kan være store eksistentielle udfordringer forbundet med at omlægge et arbejdsmarked til færre timer og nogles tilfælde ingen arbejdstimer, når automatiseringen virkelig tager fart. Hvis ikke nye jobs skabes, står disse mennesker med en stor risiko for at blive ekskluderet af arbejdsmarkedet, arbejdslivet og samfundet. Det kan have slem indvirken på individets psyke, hvis ikke man finder smarte strategiske løsninger.